Symptomer ved hjernerystelse

Den forventede periode for spontan bedring er to til tre uger (tre til fire uger for børn).

I disse første uger kan du opleve symptomer på både det fysiske område i forhold til tænkningen, på det følelsesmæssige område og søvnforstyrrelse. Disse symptomer benævnes ’postcommotionelle symptomer’.

Symptomerne kan vise sig straks eller udvikle sig i løbet af de første dage og typisk inden for de første 72 timer. Symptomer udvikler sig ikke nødvendigvis samtidig.

Symptomer, som ofte optræder forsinket er

• hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder
• irritabilitet
• lys- og lydoverfølsomhed
• søvnvanskeligheder.

Når symptomer opleves med forsinkelse, kan det skyldes, at du har skånet dig selv i den første tid og først oplever symptomer, når du genoptager vanlige aktiviteter.

I nogle tilfælde udløses symptomer netop af belastning på et tidspunkt, hvor hjernen fortsat er under restitution, og hvor det er vigtigt gradvist at øge intensitet og varighed i dine aktiviteter.

Hvad er årsagen til langvarige symptomer?

Symptomerne fortager sig for de fleste inden for de første to-tre uger. Fortsætter symptomer mere end fire uger, så kan man tale om ”langvarige symptomer efter hjernerystelse”.

Der vides efterhånden en del om baggrunden for symptomer i den akutte fase efter en hjernerystelse, mens det er mere uklart, hvad årsagen er til de langvarige symptomer. Der er fortsat ikke fundet én bagvedliggende neurologisk mekanisme, fx en skade på hjernen eller hjernens netværk, der kan forklare det samlede omfang af de langvarige symptomer.

En grundlæggende problemstilling, der knytter sig til at definere og afgrænse langvarige symptomer efter hjernerystelse, er, at der er stort overlap mellem disse symptomer og symptomer ved andre sygdomstilstande.

Der ses ofte andre sygdomstilstande samtidig med eller i tiden efter en hjernerystelse. Det kan fx dreje sig om piskesmæld, kroniske smerter og migræne og/eller psykiske tilstande som PTSD, depression, angst og langvarig stresstilstand. Disse tilstande er for nogle ramte velkendte, inden de pådrog sig hjernerystelse. Disse tilstande vil i så fald typisk forværre symptomoplevelsen efter hjernerystelsen, ligesom det omvendte kan gøre sig gældende.

Flere af de langvarige symptomer efter hjernerystelse er også almindelige symptomer hos raske, fx hovedpine og træthed. Det kan for både den ramte og for fagfolk være svært at vurdere, hvad der er den primære årsag til de langvarige symptomer efter hjernerystelse. Ofte bør flere faktorer tages i betragtning.

Mental udtrætning kan skyldes mange ting

Et hyppigt vedvarende symptom er tendens til mental udtrætning. I den akutte fase antages dette symptom at være tæt knyttet til den fysiologiske forstyrrelse i hjernen læs mere om dette

Efter den akutte fase er der ofte andre faktorer, som har betydning. Der kan fx være tale om, at udtrætning er en bivirkning til noget medicin, du tager, eller at det er et symptom på depression. Der kan også være tale om udtrætning som symptom, hvis du befinder dig i en langvarig stresstilstand eller som følge af angst og bekymringstendens. I enkelte tilfælde er det søvnapnø, der er årsag til udtrætningen.

Udtrætningstendens er endvidere en forventelig konsekvens af det, man kalder ’dekonditionering’, som kan opstå, hvis du over tid har vænnet dig til et lavt aktivitetsniveau. Dette resulterer i, at du er ’ude af form’, typisk både fysisk og mentalt. Der er gode muligheder for at bedre en sådan tilstand, hvis du genoptager forskellige aktiviteter ved gradvist at øge intensitet og varighed i aktiviteterne.

Kognitive forstyrrelser er ofte forbigående

Kognitive forstyrrelser, fx svigtende koncentrationsevne eller hukommelse, er ligeledes et hyppigt symptom hos dem, som ikke kommer sig spontant efter en vis tid.

De kognitive forstyrrelser er typisk forbigående. Årsagen til forstyrrelserne kan ofte findes i aktuelle helbredsmæssige vanskeligheder knyttet til fx depression, angst, smerter eller misbrug eller en langvarig stresstilstand. Forstyrrelserne kan også forekomme som en del af en i forvejen eksisterende udviklingsforstyrrelse (fx ADHD eller indlæringsforstyrrelse).

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen.