Symptomer ved hjernerystelse

Den forventede periode for spontan bedring efter en hjernerystelse er to til tre uger (tre til fire uger for børn).

I disse første uger kan du opleve symptomer på både det fysiske område, symptomer knyttet til tænkningen og følelseslivet samt søvnforstyrrelse.

Symptomerne kan vise sig straks eller udvikle sig i løbet af de første dage og typisk inden for de første 72 timer. Symptomer udvikler sig ikke nødvendigvis samtidig.

Symptomer, som ofte optræder forsinket er

• hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder
• irritabilitet
• lys- og lydoverfølsomhed
• søvnvanskeligheder

Når symptomer opleves med forsinkelse, kan det skyldes, at du har skånet dig selv i den første tid og først oplever symptomer, når du genoptager vanlige aktiviteter.

I nogle tilfælde udløses symptomer netop af belastning på et tidspunkt, hvor hjernen fortsat er i gang med at restituere. Symptomer udløst på denne måde kan være en naturlig del af hjernens genoptræningssproces.

Hvad er årsagen til langvarige symptomer?

Symptomerne fortager sig for de fleste inden for de første to-tre uger. Fortsætter symptomer mere end fire uger er der tale om ”langvarige symptomer efter hjernerystelse”.

Der vides efterhånden meget om baggrunden for symptomer i den akutte fase efter en hjernerystelse.

De akutte skader på hjernen ved en hjernerystelse kan dog ikke i sig selv forklare det samlede omfang af langvarige symptomer. Der er bred enighed om, at langvarige symptomer skal forstås som resultatet af et samspil mellem både biologiske processer i hjernen, psykologiske faktorer og sociale faktorer.

Der kan ses andre sygdomstilstande samtidig med eller i tiden efter en hjernerystelse. Det kan for eksempel dreje sig om piskesmæld, kroniske smerter og migræne og/eller psykiske tilstande som PTSD, depression, angst og langvarig stresstilstand. Disse tilstande er for nogle ramte velkendte, inden de pådrog sig hjernerystelse. Disse tilstande vil i så fald typisk forværre symptomoplevelsen efter hjernerystelsen, ligesom det omvendte kan gøre sig gældende.

Der ses et betydeligt overlap mellem almindelige symptomer i den akutte fase efter en hjernerystelse og symptomer ved andre sygdomstilstande. Dertil kommer, at flere af de langvarige symptomer efter hjernerystelse også kan ses hos i øvrigt raske personer, eksempelvis hovedpine og træthed.

Derfor kan det for både den ramte og for fagfolk være svært at vurdere, hvad der er den primære årsag til de langvarige symptomer efter hjernerystelse. Ofte bør flere faktorer tages i betragtning for at sikre en relevant behandling.

Nedenfor uddybes to symptomer: Mental udtrætning og kognitive forstyrrelser.

Mental udtrætning kan skyldes mange ting

Et hyppigt vedvarende symptom er tendens til mental udtrætning. I den akutte fase antages den mentale udtrætning at være tæt knyttet til den fysiologiske forstyrrelse i hjernen.

Efter den akutte fase kan andre faktorer have betydning. Der kan for eksempel være tale om, at udtrætning er en bivirkning til noget medicin, du tager, eller at det er et symptom på depression. Der kan også være tale om udtrætning som symptom, hvis du befinder dig i en langvarig stresstilstand eller som følge af angst og bekymringstendens. I enkelte tilfælde kan årsagen være søvnapnø.

Udtrætningstendens er en konsekvens af det, man kalder ’dekonditionering’, som kan opstå, hvis du over tid har haft et lavt aktivitetsniveau. Dette resulterer i, at du er ’ude af form’, typisk både fysisk og mentalt.

Der er gode muligheder for at bedre en sådan tilstand. I tilfælde af dekonditionering har krop og hjerne behov for genoptræning. Du anbefales derfor at genoptage forskellige aktiviteter ved gradvist at øge intensitet og varighed i aktiviteterne. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at det at opleve symptomer som for eksempel udtrætning og hovedpine, kan betragtes som en naturlig del af hjernens genoptræningssproces.

Kognitive forstyrrelser er ofte forbigående

Kognitive forstyrrelser, som for eksempel svigtende koncentrationsevne eller hukommelse, er ligeledes et hyppigt symptom hos dem, som ikke kommer sig spontant efter en vis tid.

De kognitive forstyrrelser kan knytte sig direkte til forstyrrelserne i hjernens funktionsmåde som følge af hjernerystelsen. De kan også være afledt af de aktuelle helbredsmæssige vanskeligheder knyttet til eksempelvis depression, angst, smerter eller misbrug eller en langvarig stresstilstand. Endelig kan sådanne forstyrrelser også forekomme som en del af en i forvejen eksisterende tilstand, som for eksempel ADHD.

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen.

Opdateret marts 2025.