Hvad er en hjernerystelse?

Hjernerystelse er betegnelsen for et let hovedtraume, som kan opstå efter en hændelse, hvor hjernen påvirkes, fx som følge af et fald eller slag. Der er tale om et hovedtraume, når du slår hovedet hårdt nok til, at hjernens normale funktion forstyrres. Hjernerystelse kan også opstå efter hårdt slag mod nakke eller krop, hvor rystelser forplanter sig til kroppen.

Diagnosen ’hjernerystelse’ stilles af en læge ud fra de symptomer, der viser sig efter hændelsen. Der findes endnu ikke objektive måder som fx en blodprøve, hvorpå hjernerystelsen kan diagnosticeres.

I Danmark rammes ca. 25.000 danskere hvert år af en hjernerystelse. Dette tal dækker over det antal, der er diagnosticeret på hospital. Dertil skal lægges et betydeligt antal, der henvender sig til egen læge eller slet ikke kontakter sundhedsvæsnet.

En hjernerystelse er for de fleste en ’godartet’ og/eller midlertidig tilstand med god prognose. Flertallet kommer sig således inden for de første uger. Typiske symptomer er hovedpine, svimmelhed, synsvanskeligheder, søvnløshed, træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder. 

Man har stadig ikke overblik over de komplekse processer og mekanismer i hjernen, som igangsættes ved en hjernerystelse eller overblik over, hvordan udviklingen præcis forløber. Nogle personer udvikler langvarige symptomer efter en hjernerystelse, og andre gør ikke. Hvordan en hjernerystelse udvikler sig for den enkelte, betragtes fortsat som noget, der afhænger af et komplekst samspil mellem individuelle faktorer og processer i hjernen, som endnu ikke er præcist kortlagt.

Hvornår stilles diagnosen? 

En læge kan stille diagnosen hjernerystelse (eller commotio cerebri), hvis der har været et traume mod hoved, nakke eller krop, der medfører en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, og som viser sig ved mindst ét af følgende tegn umiddelbart efter traumet:

• Pludselig ændring i mental tilstand ved bevidsthed (fx forvirring eller desorientering)
• Tab af hukommelse umiddelbart fra før eller efter ulykken
• Tab af bevidsthed
• Eventuelt forbigående neurologiske udfald (påvirket tale, nedsat kraft, dobbeltsyn og lignende)

Bevidsthedstab kan forekomme, men er ikke et krav for at stille diagnosen hjernerystelse.

Det hyppigst forekommende tegn på hjernerystelse umiddelbart efter traumet er en forbigående ændring i den mentale bevidsthedstilstand (desorientering, forvirring, omtågethed, impulsivitet, følelsesmæssig uligevægt) og/eller kortvarigt hukommelsestab.

Hukommelsestabet må ikke vare længere end 24 timer, og bevidsthedstab må maksimalt vare 30 minutter.

Symptomerne kan opstå umiddelbart efter traumet eller op til syv dage efter.

Ved sværere hovedtraumer ses mere udtalte symptomer og mere udtalte vanskeligheder med at huske tiden omkring traumet, og på en hjerneskanning vil man muligvis kunne se synlige skader i hjernen eller blødninger inden for kraniet. Ved de sværere hovedtraumer bruger vi på dansk betegnelsen traumatisk hjerneskade.

Hvad sker der i hjernen ved hjernerystelse?

Der forskes meget i, hvad der præcis sker i hjernen, når den påvirkes af en hjernerystelse. Vores viden om dette er endnu mangelfuld.

En hjernerystelse medfører fysiologiske forstyrrelser i hjernen og muligvis også forandringer i hjernens celler. Tilsammen forstyrrer det hjernens funktion. Denne forstyrrelse er sandsynligvis forbigående, hvilket understøttes af, at de fleste oplever et ukompliceret restitutionsforløb efter en hjernerystelse.

Der er ikke påvist sammenhænge mellem sværhedsgraden af hjernerystelser og prognose. Det viser sig ved, at én person, der har pådraget sig en ukompliceret hjernerystelse, kan opleve langvarige symptomer og behov for en rehabiliteringsindsats. En anden person, der har pådraget sig en kompliceret hjernerystelse, kan opleve at komme sig spontant og uden yderligere indsats.

En ’kompliceret’ hjernerystelse defineres typisk ud fra, hvorvidt der har været fund på en CT-skanning, som viser en skade inden for kraniet, fx en blødning eller ud fra varigheden af bevidstheds- og hukommelsestab på skadestidspunktet.

Det er fortsat uklart, om de vedvarende symptomer for en mindre gruppe af de personer, der bliver ramt, har en neuro-biologisk årsag, altså har direkte sammenhæng med hovedtraumet og skader på hjernen.

Avancerede skanninger gør os klogere

For at øge forståelsen af hvilke mekanismer, der ligger til grund for en hjernerystelse, har forskningen i stigende grad taget mere avancerede skanningsmetoder i brug. Disse har vist ændringer i hjernens energiomsætning, aktivering af inflammatorisk respons i cellerne, ligesom de har påvist mikroblødninger og ændringer i blodtilførslen i hjernen efter pådragelsen af en hjernerystelse.

Undersøgelser af atleter med hjernerystelse har vist, at hjernens metabolisme (energiomsætning) kan være forstyrret i op til tre uger efter, at de ramte atleter selv oplevede at være uden symptomer efter hjernerystelsen. Sådanne studier peger på, at man kan opleve at være kommet sig, før hjernen reelt har genetableret den energimæssige balance. Dette gør det relevant at tale om en periode efter hjernerystelsen, hvor hjernen kan være sårbar, selvom den ramte ikke oplever symptomer.

Kilde: dcfh.dk

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen