Hvad er en hjernerystelse?

Af hjemmesiden for ”Videnscentret Dansk Center for Hjernerystelse” fremgår det, at en hjernerystelse giver en skade i hjernen. Denne skade resulterer i komplekse patofysiologiske processer, der blandt andet påvirker hjernens kemiske signaler, blodgennemstrømning og kan forårsage inflammation. Dette kan medføre forskellige observerbare tegn, symptomer, forstyrrelser og neurologiske udfald, hvilket netop indikerer, at hjernefunktioner er blevet forstyrret. Typiske symptomer er hovedpine, svimmelhed, synsvanskeligheder, søvnløshed, træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder. 

Ifølge de nyeste tal henvender cirka 20.000 danskere sig hvert år på hospital med hjernerystelse. Det skønnes, at yderligere 20.000 danskere rammes hvert år uden at henvende sig på hospital men udelukkende henvender sig til egen læge eller slet ikke kontakter sundhedsvæsnet.

Et nyligt studie har peget på, at 1 ud af 20 danskere har været på hospitalet med en hjernerystelse mellem årene 1999-2018, hvilket gør hjernerystelse til en relativt almindelig tilstand.

En hjernerystelse er for de fleste en midlertidig tilstand med god prognose. Flertallet kommer sig således inden for de første uger. 

Nogle personer udvikler langvarige symptomer efter en hjernerystelse, og andre gør ikke. Hvordan en hjernerystelse udvikler sig for den enkelte, betragtes fortsat som noget, der afhænger af et komplekst samspil mellem processer i hjernen og individuelle faktorer. Der er fx ikke påvist en direkte sammenhæng mellem sværhedsgraden af hjernerystelser og hvor godt den ramte kommer sig.
 

Hvornår stilles diagnosen? 

Diagnosen ’hjernerystelse’ stilles af en læge ud fra de symptomer, der viser sig efter hændelsen.

En læge kan stille diagnosen hjernerystelse, hvis der har været et traume mod hoved, nakke eller krop, der medfører en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, og som viser sig ved mindst ét af følgende tegn umiddelbart efter traumet:

• Pludselig ændring i mental tilstand ved bevidsthed (fx forvirring eller desorientering)
• Tab af hukommelse umiddelbart fra før eller efter ulykken
• Tab af bevidsthed
• Eventuelt forbigående neurologiske udfald (påvirket tale, nedsat kraft, dobbeltsyn og lignende)

Bevidsthedstab kan forekomme, men er ikke et krav for at stille diagnosen hjernerystelse.

Det hyppigst forekommende tegn på hjernerystelse umiddelbart efter traumet er en forbigående ændring i den mentale bevidsthedstilstand (desorientering, forvirring, omtågethed, impulsivitet, følelsesmæssig uligevægt) og/eller kortvarigt hukommelsestab.

Hukommelsestabet må ikke vare længere end 24 timer, og bevidsthedstab må maksimalt vare 30 minutter.

Symptomerne kan opstå umiddelbart efter traumet eller flere dage efter. Nogle gange viser symptomerne sig først, når du genoptager dine vanlige aktiviteter.

Hvad sker der i hjernen ved hjernerystelse?

Forskere har de seneste år og med stadig øget præcision afdækket, hvad der sker i hjernen, når den påvirkes af en hjernerystelse.

For at øge forståelsen af hvilke mekanismer, der ligger til grund for en hjernerystelse, har man i stigende grad taget mere avancerede skanningsmetoder i brug. Disse har vist ændringer i hjernens energiomsætning, aktivering af inflammatorisk respons i cellerne, ligesom de har påvist mikroblødninger og ændringer i blodtilførslen i hjernen efter pådragelsen af en hjernerystelse. Disse fysiologiske forstyrrelser i hjernen og forandringer i hjernens celler forstyrrer hjernens funktion.

Undersøgelser af atleter med hjernerystelse har vist, at hjernens metabolisme (energiomsætning) kan være forstyrret i op til tre uger efter, at de ramte atleter selv oplevede at være uden symptomer efter hjernerystelsen. Sådanne studier peger på, at man kan opleve at være kommet sig, før hjernen reelt har genetableret den energimæssige balance. Dette gør det relevant at tale om en periode efter hjernerystelsen, hvor hjernen kan være sårbar, selvom den ramte ikke længere oplever symptomer.

De fleste oplever at komme sig efter en hjernerystelse, hvilket viser, at forstyrrelserne i hjernens processer oftest stabiliseres igen efter en periode. Der udvikles heldigvis stadig mere viden om, hvordan bedringsprocessen bedst understøttes, når den trækker ud.

Hvis du ønsker detaljeret viden om de fysiologiske og biokemiske processer ved hjernerystelse, så kan du finde denne information på videnscentret Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside

Læs mere på Dansk Center for Hjernerystelse 

Kilde: 

Videnscentret Dansk Center for Hjernesrystelses hjemmeside: dcfh.dk
Eggertsen, P.P. (2024): Exploring Persistent Post-Concussion Symptoms: An Epidemiological, Biomedical, and Psychosocial Approach. PhD Dissertation

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen

Opdateret marts 2025