Efter de første to-tre uger

Du bør søge udredning og behandling for specifikke symptomer ved behov. Det kan være symptomer knyttet til synsfunktionen, tænkningen (kaldet kognitive forstyrrelser), søvnforstyrrelse, hovedpine, nakkesmerter, svimmelhed eller emotionelle forstyrrelser.

På Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside kan du finde omfattende information vedrørende disse senfølger, herunder information om udredning og behandlingsmuligheder.

Tal med din læge om behandlingsmuligheder. Kontakt også hjernerystelseskoordinatoren i din kommune, hvis kommunen har en sådan. Alternativt kan du kontakte hjerneskadekoordinatoren. Her kan du få viden om offentlige behandlingsmuligheder. Der er også muligheder i privat regi. Sørg for at henvende dig til fagpersoner, der har særlig viden om hjernerystelse. 

Når symptomerne varer ved ud over de første fire uger, skyldes det ofte flere forskellige faktorer. Der er blandt fagfolk og forskere enighed om, at vedvarende symptomer skal forstås ud fra en såkaldt bio-psyko-social forståelsesmodel. Ud fra en sådan model forstår man symptomer som resultatet af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

De biologiske faktorer er de forhold, der knytter sig direkte til den fysiologiske forstyrrelse af hjernen og til et eventuelt fysisk traume, og de vil sædvanligvis fylde mest i de første uger.

De psykologiske faktorer omhandler forhold, der gælder for dig både før og efter hjernerystelsen. Det er for eksempel dine strategier i forhold til at håndtere belastning og stress, angst og depression. Det kan også være reaktioner, der kan komme som følge af påvirkningen og symptomerne, eksempelvis bekymringstendens og tristhed.

De sociale faktorer handler om de livsomstændigheder, du står i. Der kan være fremmende og begrænsede faktorer i familie og øvrigt netværk eller blandt kolleger på arbejdspladsen. Ledighed eller risiko derfor er en faktor, der kan være en betydelig stressor i sig selv.

Det er naturligvis vigtigt at opdage eventuelle fysiske skader som følge af den udløsende hændelse samt søge behandling for det, som kan behandles, for eksempel smerter fra nakke eller ryg. På samme vis er det vigtigt at opdage eventuelle psykiske symptomer såsom depression og angst og søge behandling for disse.

Det kan altså være nødvendigt at blive undersøgt af én eller flere fagspecialister, som kan afdække eventuelle behov for behandling og træning.

Hvis symptomer varer ved, kan der også være behov for en generel helbredsundersøgelse, der kan udelukke andre sygdomme eller tilstande.

Hvad siger forskningen om effekten af behandling?

I praksis anvendes en række tiltag til behandling af længerevarende symptomer. Man har dog endnu ikke med afsæt i forskningen kunnet pege på en standardbehandling. Forskningen tyder på, at der er effekt af visse tiltag og behandlinger. Det drejer sig om følgende områder:

• Information og rådgivning om hjernerystelse og håndtering af symptomer givet tidligt i forløbet
• Gradueret fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne håndtere fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet
• Vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed
• Manuel behandling, hvor behandleren fokuserer på nakken og rygsøjlen
• Psykologisk behandling, hvor der arbejdes med sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner og mestringsstrategier
• En tværfaglig koordineret rehabiliterende indsats

Der er muligvis også effekt af optometrisk samsynstræning for at afhjælpe symptomer, som skyldes, at synsfunktionen er påvirket efter hjernerystelsen.

Hvis nogle symptomer varer ved, kan der også være behov for en generel helbredsundersøgelse inklusiv blodprøver med det formål at udelukke andre sygdomme eller tilstande, for eksempel stofskifte-forstyrrelse.

Der er typisk ikke én faktor, der er årsag til, at det er svært at komme sig og genvinde funktionsniveau (for eksempel en fysisk problematik knyttet til nakke, en kronisk smertetilstand eller en depression). Sociale forhold kan også have betydning, eksempelvis ledighed eller bekymring for at miste sit arbejde eller manglende støtte i det sociale netværk. Endvidere kan faktorer, som var til stede inden hjernerystelsen, også have betydning, for eksempel tidligere stress, angst eller depression.

Opdateret marts 2025.