Vederlagsfri fysioterapi
Har du et svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom, kan du blive henvist til vederlagsfri fysioterapi.
Formålet med den fysioterapeutiske indsats i vederlagsfri (gratis) fysioterapi er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale, at dine funktioner forringes.
Kommunerne har det overordnede myndighedsansvar for den vederlagsfri fysioterapi, men det er din egen læge, der henviser dig til vederlagsfri fysioterapi, mens fysioterapeuter udfører den egentlige behandling.
Får du en henvisning, gælder den i 12 måneder, og herefter kan den fornyes, hvis det er relevant.
Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi?
For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi skal du enten have et svært fysisk handicap eller have en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. Og du skal have en diagnose, som fremgår af diagnoselisten.
1. Personer med svært fysisk handicap
For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap skal du opfylde alle tre af følgende henvisningskriterier:
- Du skal have et svært fysisk handicap, hvilket ifølge Sundhedsstyrelsens definition betyder, at du ikke må kunne klare dig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse.
- Tilstanden skal være varig
- Du skal have en diagnose, som er opfattet af diagnoselisten
Hvilken behandling kan du få?
Den fysioterapeutiske indsats kan foregå på hold eller individuelt eller som kombination af begge. Der er også mulighed for at få en henvisning til ridefysioterapi, hvis det fagligt vurderes, at det er relevant.
2. Personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom
For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal du opfylde alle fire af følgende henvisningskriterier:
- Du skal have en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom
- Tilstanden skal være varig
- Du skal have en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom
- Diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale
Hvilken behandling kan du få?
Den fysioterapeutiske indsats foregår som udgangspunkt på hold. I særlige tilfælde kan individuel indsats dog tilbydes efter faglig vurdering af henvisende læge og behandlende fysioterapeut.
Der er ikke mulighed for tilbud om ridefysioterapi for denne patientgruppe.
Læs mere om ordningen i ”Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi”
Gratis online træning
Deltag i online træning med fysioterapeuter fra Specialhospitalet for Polio ...
Alternativ behandling
Der findes mange sundhedstilbud uden for det etablerede sundhedsvæsen, som ...
Hvilke behandlingstilbud findes der?
Hvilke tilbud og muligheder, du tilbydes i sundhedssystemet, afhænger af hv ...