Alternativ behandling
Der findes mange sundhedstilbud uden for det etablerede sundhedsvæsen, som vi samlet kalder alternativ behandling.
Alternativ behandling er alt lige fra naturlægemidler til forskellige typer af fysiske alternative behandlinger, og det der kan hjælpe den ene, har ikke nødvendigvis samme effekt for den anden.
Alternativ behandling kan både omfatte videnskabeligt velbeskrevne behandlinger såvel som mere eller mindre udokumenterede metoder.
Gå efter en 'RAB-behandler'
Generelt kan alternativ behandling udføres af en person, der ikke er autoriseret sundhedsperson. Du kan dog kigge efter, om behandleren er omfattet af registreringsordningen ’Registreret Alternativ Behandler’ (RAB), som giver branchen mulighed for at stille nogle krav til de alternative behandlere.
Vælger du en RAB-behandler, giver det dig sikkerhed for, at behandleren er medlem af en brancheforening, som er godkendt, at behandleren lever op til visse krav om uddannelse, som behandlerens brancheforening har sagt god for, og at behandleren overholder den pågældende forenings regelsæt for god klinisk praksis.
Det giver dig også mulighed for at klage via brancheforeningen.
Du skal være opmærksom på, at en registrering ikke er det samme som en autorisation. Forskellen er blandt andet, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke fører tilsyn med registrerede behandlere (RAB), medmindre behandleren samtidig er autoriseret sundhedsperson.
At en behandler er registreret, betyder ikke, at behandleren er godkendt, og det er heller ikke en garanti for eller godkendelse af en bestemt behandling.
Læs også artiklen om, hvad der får os til at vælge alternative behandlingsformer
Gode råd: Hvilken behandling skal jeg vælge?
Spørg din læge
Tag din læge med på råd. Spørg, hvilke behandlingsformer du kunne overveje og hold lægen orienteret om hvilke former for behandling, du benytter.
Vælg kun én behandlingsform
Brug kun én alternativ behandlingsform ad gangen. Så er det nemmere at finde ud af, hvad du eventuelt får det bedre af eller får bivirkninger af.
Tag kontakt
Tag kontakt til de alternative behandlerforeninger og bed om at få materiale om de forskellige behandlingsformer. Du kan finde en liste over godkendte foreninger på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
Gode råd: Hvilken behandler skal jeg vælge?
Undgå visse behandlere
- Undgå behandlere, der ikke vil samarbejde med din læge.
- Undgå behandlere, der siger, at de kan helbrede alvorlige sygdomme.
Ingen seriøse alternative behandlere vil nægte at samarbejde med din læge eller love, at de kan helbrede alvorlige sygdomme.
Vælg en registreret alternativ behandler (RAB)
Gå gerne efter at vælge en RAB-behandler. Det giver dig sikkerhed for at:
- behandleren er medlem af en brancheforening, som er godkendt
- behandleren lever op til visse krav om uddannelse, som behandlerens brancheforening har sagt god for
- behandleren overholder den pågældende forenings regelsæt for god klinisk praksis
- du har mulighed for at klage via brancheforeningen
Stil spørgsmål til behandleren
Før du beslutter dig for en bestemt alternativ behandler, kan det være en god idé at stille behandleren nogle spørgsmål. Undersøg forholdene hos flere behandlere før du vælger, så du har noget at sammenligne med:
- Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har behandleren?
- Er behandleren medlem af en faglig organisation?
- Hvilke symptomer har behandleren erfaring med at behandle?
- Hvad ved behandleren om din lidelse?
- Hvordan foregår behandlingen i praksis? Der kan være store forskelle mellem de enkelte behandlere inden for samme behandlingsform
- Hvilke resultater kan du forvente af behandlingen?
- Hvad skal du forvente, at behandlingen vil koste?
Vi undersøger
Vi har kigget lidt nærmere på nogle af de mest populære alternative behandlingsformer for dig.
Bliv klogere på hvad zoneterapi er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad Kranio-Sakral-Terapi er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad akupunktur er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad massage er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad Body SDS er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad healing og clairvoyance er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad kinesiologi er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad homøopati er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad TRE - rysteterapi er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Bliv klogere på hvad TRE - tankefeltterapi er, hvordan det kan bruges og hvad videnskaben siger.
Alternativ behandling: Vi skal ikke tage håb fra patienter
Peter Qvortrup Geisling ser det som noget meget menneskeligt at søge mod al ...
Læger vil gerne tale om alternativ behandling
Til trods for manglende evidens kan din praktiserende læge være en god spar ...
Alternativ behandling handler om andet og mere end selve behandlingen
Over de seneste årtier er alternativ behandling blevet mere og mere populæ ...