Rundvisning på Museum Ovartaci:
Tirsdag, 21. januar 2025, kl. 13.00-17.00
Museum Ovartaci
Kunstneren Ovartaci skabte fantastiske kunstværker, men han skabte også et liv gennem sin kunst, som værker, anekdoter og nu denne markering med særudstillingen Ovartaci ≠ Isolotto, kan bringe os tættere på.
Ovartaci var psykiatrisk patient og indlagt til sin død, delvist afsondret fra omverdenen, men lykkedes alligevel med at påvirke omgivelserne og skabe relationer og ringe i vandet.
Ovartacis kunst har i de senere år vist sin styrke og berettigelse på internationale scener som en stemme i samtidskunsten, bl.a. i 2022 med 26 værker på Venedig Biennalen, hvor Ovartaci for første gang "mødte" den danske kunstner Uffe Isolotto.
Ukendte værker
I 2024 var det 130 år siden Ovartaci blev født. Det markerer Museum Ovartaci ved at vise hidtil oversete, ukendte og atypiske værker af Ovartaci.
Kunstneren Uffe Isolotto arbejder med det kuratoriske greb og indarbejder egne værker til iscenesættelsen og sikrer en ny grad af originalitet og et ungt greb på samtidskunsten.
De udvalgte Ovartaci værker fra samlingen er motiver som blomsterbuketter, portrætter og bygningsmalerier. Værkerne viser Ovartacis tekniske dygtighed og vidner om, at han i sit liv som patient gennem 56 år af nød, venlighed, interesse eller for at udfordre sig selv, har kastet sig ud i det mere naturalistiske maleri. Denne særlige side af Ovartacis kunstneriske virke, og den kontekst, værkerne oprindeligt er tænkt ind i, nemlig folks hjem, tager udstillingens koncept afsæt i.
Værd at vide
Vi prøver at fordele os bedst muligt på de planlagte omvisninger.
Er der udsolgt på den billttype, du ønsker, så kontakt Solveig på 41172945, gerne sms.
Udstillingen er fordelt på to plan. For at komme ovenpå i kørestol, bruges en trappelift - der max kan tage 300 kilo, så måske må nogen af os nøjes med den del af udstillingen, der er i stueplan.
Før og efter rundvisningen har vi mulighed for at besøge museumsbutukken, nyde en kop kaffe og lidt sødt og/eller se udstillingen på "egen hånd".
I retning Kulturhuset Bunkeren og en halv etage ned med trapppelift er der handicaptoilet.
Rundvisningen er støttet af Frivilligmidler fra Syddjurs.
Lignende arrangementer
Julefrokost med underholdning.
Temamøde i Aarhus: Syv år i helvede
Pårørendemøde: Oplæg om god kommunikation